Henrik Ibsens skrifter

Tillad mig herved at takke Dem for ​Deres venlige meddelelse om at direktør ​Blumenthal skal have engageret frøken Anna Haverland til at spille «Hedda». Jeg sér heri en bekræftelse på min sikre forudsætning om at Lessing-Theater, ifald det ikke selv besad en for denne vanskelige opgave fuldkommen egnet skuespillerinde, vilde sikre sig en sådan andetsteds fra. Frøken Haverland er en ypperlig kunstnerinde. ​Jeg har sét hende for 15–16 år siden i Dresden. ​ Fru Anno kommer formodentlig til at overtage «Thea Elvsted», der efter min mening ligger fortræffeligt tilrette for hende. Her i München skal disse to roller udføres af frøken Heese og

Faksimile

​ fru Ramlo og ​stykket gives første gang den 31. Januar.

​Deres artikel om P. Hansens oversættelse af «Faust» ​tilsendte jeg ham uopholdelig og modtog nytårsdag ​et kort fra ham med anmodning om at bringe Dem hans bedste tak da han ikke med sikkerhed kendte Deres nuværende opholdssted. Derhos udtalte han sin særlige tilfredstillelse ved at hans oversættelse «var bleven rosende omtalt i et så fornemt blad som ​Allgemeine Zeitung». Undskyld, kære ven, at jeg rent har glemt at meddele Dem dette.

​Deres brev af 3. Januar undlod jeg at svare på ​da jeg jo allerede engang før gennem Dem havde meddelt herr Fischer at jeg i overensstemmelse med hans ønske havde henvendt mig til herr Reclam og ikke befrygtede nogensomhelst overrumpling fra dennes side. Jeg har gentagende gange havt beviser for at ​herr

Faksimile

Reclam er en hædersmand. Og selve ​det rygte, som herr Fischer omtaler i sit brev til Dem og som har sat ham i en så stor forskrækkelse, afgiver et sådant bevis. Thi rygtet hidrører åbenbart fra at ​en viss berygtet literær røver i Berlin allerede i December henvendte sig til herr Reclam med tilbud om i løbet af nogle få uger at levere denne en oversættelse af «Hedda Gabler» imod, som honorar, at erholde et par hundrede friexemplarer. (Disse vilde han da naturligvis forsøge på at få anbragt ved teatrene.) Tilbudet blev imidlertid af herr Reclam straks og ubetinget tilbagevist. Om denne sag er der gjort mig ​meddelelse fra første hånd. Jeg har derfor fundet det unødigt og tillige mindre sømmeligt nu påny at indgå med forespørgsler og ​forestillinger til herr Reclam. For øvrigt begriber jeg ikke herr Fischers dødsangst for den eventualitet at han skulde blive siddende inde med en større del af sine 3000

Faksimile

exemplarer. ​De to første oplag af hans udgave er jo allerede udsolgte og jeg tror, han trygt kan hengive sig til det håb at tredje oplag snart vil gå samme vej, – om ikke før, så i alle fald når teateropførelserne rundt omkring begynder at finde sted. Hils forøvrigt godhedsfuldt herr Fischer på det venskabeligste fra mig. Han er jo «ein guter Kerl»; det er kun hans overdrevne og unødige ængstelighed, jeg ikke kan finde mig tilrette med. –

Når De træffer Ludwig Fulda må De endelig på mine vegne bringe ham en hjertelig tak for det tilsendte exemplar af ​«Das verlorene Paradies». Dette skuespil er efter min mening et ganske eminent fortræffeligt arbejde både hvad karakterer og komposition angår. Tak ligeledes Dr: Brahm for ​hans elskværdige artikel i «Freie Bühne». Og ​ Dr: Schlenther ligeså. De andre gode fælles venner heller ikke at forglemme. – Gid jeg sad sammen med eder, godt bænket i en god berliner-restaurant, med god vin og god mad på bordet, og god tvangløs passiar dertil! Mine tanker dvæler hver dag hos eder. ​Hvorledes går det Hoffory? – Med de forbindtligste hilsener til ​ Deres ærede frue tegner jeg mig